Kære nye studerende!
Kæmpe stort tillykke med jeres optagelse på kandidatuddannelsen i Digital Design & Interaktive Teknologier.
Vi er jeres Tutorer, og vi glæder os meget til at møde jer alle sammen! På ITU bruger vi Microsoft Teams til at kommunikere med hinanden. Vi har derfor lavet et Teams site til jer, som vi håber I vil melde jer ind i allerede inden introdagen. Vi kommer til at kommunikere alt praktisk mm. ud gennem denne teams channel i løbet af introdagen. Du finder den her https://bit.ly/2W8CeVQ. Du skal bruge din ITU-mail når du logger ind. Teams har både en web-version og en app, og vi anbefaler, at I også installerer appen på jeres mobil og sætter notifikationer til, så I ikke går glip af noget :-)
Der er introdag den 20. august, og vi håber på at se jer alle sammen. Vi har sammensat et spændende program, som forhåbentligt er med til at sikre jer den bedst mulige studiestart – for nye såvel som gamle ITU-studerende.
Introdagen kommer til at være relevant for ALLE studerende, og er en enestående mulighed for at lære jeres medstuderende at kende. Det er meningsfuldt, da I skal lave gruppearbejde med dem fremover - og hvem ved, måske skrive speciale med nogle af dem.
De bedste hilsner fra Tutorteamet
Christoffer, Camille, Caroline, Delphine, Sophie og Simone